Personfølsomme oplysninger – hvad er det?

For nylig talte jeg med en virksomhed, der har en del oplysninger om deres kunders økonomiske forhold. Derfor mente de, at de havde personfølsomme oplysninger. De var i hvert fald helt sikre på, at deres kunder ville synes, at lige præcis værdien af deres hus, deres lønforhold og gæld er følsomme oplysninger.

Men sådan er det ikke.

I persondataforordningen, som alle danske virksomheder skal følge fra maj næste år, er der en komplet liste over personfølsomme oplysninger. Det er:

  1. Race og etnisk oprindelse
  2. Politiske holdninger
  3. Religiøs og filosofisk opfattelse
  4. Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
  5. Genetisk data
  6. Biometrisk data
  7. Helbredsoplysninger
  8. Seksualitet og seksuel orientering

Derfor: Hvis din virksomhed ikke registrerer og benytter data inden for disse otte kategorier, så har I ingen personfølsomme oplysninger.

Der er faktisk ganske mange oplysninger, som man normalt betragter som følsomme, der ikke er det. Det kan eksempelvis være oplysninger om sociale problemer – og altså økonomiske forhold. Ja, faktisk er ikke engang oplysninger om strafbare forhold  eller CPR-numre følsomme, de har dog deres egen kategori.
Jo højere oppe i pyramiden, desto strengere betingelser for at behandle dem!

 

Hvis du er i tvivl?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed behandler følsomme data, er du velkommen til at skrive til os på info@lejendpo.dk, så giver vi dig gerne vores vurdering. Husk at beskrive de data, du er i tvivl om.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar